Jyllands-Posten skrev i går en artikel omhandlende Freetrailer og IKEAs udvidede samarbejde i Aarhus med Freetrailers elcykler.

Tiltaget henvender sig særligt til byens mange unge, som gennem elcyklerne kan foretage hjemmetransport. Allerede tilbage i sommers introducerede Freetrailer og IKEA konceptet i København, og nu er det ligeledes implementeret i Aarhus.

Anders Muffelmann, der er service fulfilment operations developer hos IKEA, udtaler:

Unge mennesker, der ikke har råd til bil, har ofte udfordringer med hjemtransport af varer, og ofte drejer det sig kun om få kilometer.

Denne problemstilling, som Anders Muffelmann præsenterer her, skal Freetrailer nu være med til at komme til livs. Konceptet er bygget op omkring et smart charging system, som understøtter den lettilgængelige tilgang for partnerne.

Læs artiklen her.