Happy Helper har opsagt aftalen med likviditetsudbyder Carnegie til udløb til og med den 30. august 2021.

Happy Helper har indgået en aftale med likviditetsudbyderen Lago Kapital med start den 31. august 2021. Aftalen er bindende de første 3 måneder, hvorefter den kan opsiges af begge parter med 1 måneds varsel. Administrerende direktør Dennis Forchhammer vil gennem selskabet Dennis Forchhammer ApS låne 20.000 aktier til Lago Kapital for at understøtte likviditeten i aktien. Ifølge den nye aftale vil følgende vilkår gøre sig gældende:

Spredning på køb og salgspriser er maximum 4 procent udregnet ud fra købsprisen. Tilbuddene på købs- og salgssiden skal være på en aktieværdi af minimum 15.000 DKK.

Lago Kapital skal tilbyde køb og salg på Happy Helper A/S aktie i NASDAQ Danmark Københavns handelssystem hver handelsdag i et minimum af 85 procent af den kontinuerlige handelsperiode og i auktionsproceduren, som aktien handles efter.