Re-Match har modtaget nøglerne til sin nybyggede fabriksbygning og vil snart begynde indvendig udrustning med maskiner og kontorlokaler i Tiel, Holland.

Den nye recyclingfabrik vil kunne genanvende, hvad der svarer til mere end 250 fodboldbaner om året. Dermed undgår man alternative bortskaffelsesmetoder som forbrænding og i sammenligning spares mere end 100.000 tons CO2 om året. Desuden bruger Re-Matchs patenterede og certificerede genanvendelsesproces intet vand eller kemikalier og forurener ikke.

Hos Re-Match har den tidlige overdragelse af nøglerne til den nye fabrik kun skabt yderligere tillid til, at virksomheden vil have en fuldt operationel fabrik i Tiel inden udgangen af 2022.

Re-Match’ CEO, Nikolaj Magne Larsen udtaler:

I en tid med global mangel på byggematerialer, er jeg meget glad for, at vi allerede har fået nøglerne til vores nye fabrik, og vil gerne takke Montea og Aan de Stegge Twello, som har gjort dette muligt. Sammen med hele Re-Match teamet, ser jeg frem til at tage dette vigtige næste skridt i retning af at levere på vores ekspansive strategi og imødekomme en stigende efterspørgsel efter bæredygtig håndtering af udtjente kunstgræsbaner i Holland.